ERHVERV H.C. ANDERSENS HUS
Eventyr og træets egen fortælling
Massivt snedkerarbejde fuldender Kengo Kumas cirkulære museumsvision
I sommeren 2021 åbnede Odense Bys Museer dørene til byens nye vartegn, H.C. Andersens Hus. Det nyopførte museum danner rammerne om den verdenskendte forfatters eventyrlige univers. Det nye hus er tegnet af den japanske arkitekt Kengo Kuma, hvor H.C. Andersens fantastiske fortællinger er selve fundamentet for museet med inspiration fra den danske bindningsværk-tradition.
MoreWood har i tæt samarbejde med Kengo Kuma & Associates og Ramsing & Co leveret de enorme salgsdiske i massiv kerneask der føjer sig til den cirkelformede bygningskrop i museumsbutikken - foruden rullevogne, bordplader i café, audiostationer i sort mdf til foyer og væghængte skabe og massive bordplader i undervisningslokale alt sammen tilpasset den runde bygning.
Salgsdiskene er konstrueret i massiv kerneask og har formspændte massive fronter i skuffer og skabe og integreret kasseløsning. De store diske fungerer som salgsdisplay og lager for museumsbutikken.
Lokation: Odense
Kunde: H.C. Andersens Hus
Type: Erhverv/Kultur
Årstal: 2021
Projekt: Ankomst, billetsalg & børneområde
Arkitekter: Kengo Kuma & Associates
Indretning: Ramsing & Co
Foto: Martin Panduro Kruse
Presse:
Dinesen
BauNetz
Café Deilig
Formgivet kerneask
Skræddersyede løsninger I kerneask er udviklet i tæt dialog med arkitekterne. Alt er formgivet med respekt for bygningens organiske geometri og understøtter både funktion og fortælling i museets samlede oplevelse.